Ja man tror jo næsten det er fra det svenske, men nej det er såmænd ret dansk. Sverige hedder vejen som ligger nær Arden. Tårnet har nummer 397
Ja sådan benævnes tårnet i folkemunde. Den primære grund er den, at man i byen Godthåb syd for Ålborg har valgt at bruge det gamle HEF tårn til netop et sted for sløruglen. Tårnet er nu plejet og passet af beboerforeningen og forsamlingshuset. Hvor skønt at tårnene kan bruges så vi stadig bevarer dem.
Nord for Hobro lige ved vejen mod Hadsund står dette ståltårn. Som det ses er der stadig spænding fra den ene side, men mon ikke boksen ved siden af indikerer at noget skal ske. Igen en skam hvis endnu et af vores kulturminder forsvinder også her. Tårnet bærer teksten ” Hjerritsdal Valsgårdsvej 16, Nr 1921 ”
Vest for Aalestrup i den lille by Vesterbølle står dette Himmerlands Elforsyning tårn ( HEF ).
Tårnet er som det ses nu desværre beklædt med lidt kedeligt tag, finder nu tegl taget flottere. Tårnet ses sammen med ledningsføring i et område som lidt endnu har en del at byde på. Tårnet er mærket med ” Vesterbølle – Knudstrup nr 449 ”
Endnu en tid står det her nok, men som på mange andre fotos ses den grønne kasse ved siden af. Det plejer desværre at være tegn på det er begrænset med tid der er tilbage. Som det tydeligt kan ses, har der også her været spænding fra flere sider, og det ser ud til at et vindue over døren er muret efter. Tårnet er mærket med ” HEF Stenstrup nr 84 ”