Ved Kolding ligger byen Seest. Byen huskes nok desværre mest for fyrværkeriulykken for nu mange år siden. Men et missionshus findes også her. Dette dog som en del andre indrettet til privatbeboelse. Huset er bygget i 1904 og har ikke mindre end 297m2 og 6 værelser, så der er god plads.
Ja der skal nok være noget om snakken. Den lokale mand Hans Hansen indviede i 1920 byggeriet af det mindste missionshus i landet, det bygget i samarbejde med hans søskende. Stedet er Snøde Hesselbjerg på den nordlige del af Langeland. Huset blev solgt i 1966 og er stadig i samme families eje, indvendig står det ret spartansk og udvendig nøjagtig som i 1920. Huset er under 20 m2 men grunden over 2100 m2. Lidt om størrelsen viser det, at der på hver af de 5 bænke var plads til 5 børn på hver. Tak for tilsendte fotos og oplysninger fra min gode forbindelse på Langeland.
På tangen imellem Hvide Sande og Nymindegab også kaldet Klitten ligger Haurvig Missionshus. Huset som er bygget i år 1899 stod egentlig som da det var bygget, og det trods voldsom blæst ret alene. Man gav huset en renovering i 2012 efter mange havde ytret sig om hvad der skulle ske med huset, idag fremstår det som det ses på foto med blandt andet nyt listetag. Det takket være stor ildhu fra de mennesker der stadig bruger huset, havde man fjernet det var endnu et stykke kulturarv gået tabt.
Huset bærer navnet Getsemane som er det sted hvor Jesus trak sig tilbage til for at bede til sin far da han var i dybeste nød.
Med denne tekst er der i Sindal indbudt til møde i missionshuset som er bygget i 1898. Som få andre missionshuse er huset her efter en ordentlig forvandling i dag en vidunderlig tidssvarende bolig. Men nok ikke med stolerækker og plads til 235 personer som skitseret. At det lykkedes takket være ejeren, at få lov til at kigge ind er helt fantastisk, og stor tak for det. Nyd fotos, såvel før som efter ombygning.
Nær Ørre og lige ved åen ligger den lille by Nybro. Her er med stor tak fundet og foreviget missionshus. Missionshuset var tidligere i tæt kamp med forsamlingshuset om at blive opført først til kristent formål og vandt med få dage den kamp. I området findes også flot mejeri og frysehus samt flere tårne, de vil på sigt ligge i de respektive grupper. Stor tak for tippet til dig som anbefalede turen.
Vandel missionshus bærer det bibelske navn ” EFATA ”
Huset blev indviet den 10 marts 1920, af hvem vides dog ikke. I sommeren 1944 blev huset overtaget af den tyske Luftwaffe og ved den lejlighed inddraget til kostforplejning. For at dette kunne lade sig gøre måtte der dog bygges 171 m2 til de oprindelige 150 m2 huset havde som størrelse.
Huset ligger i et område med flere missionshuse men primært det i Vandel bruges stadigvæk.