Ja der skal nok være noget om snakken. Den lokale mand Hans Hansen indviede i 1920 byggeriet af det mindste missionshus i landet, det bygget i samarbejde med hans søskende. Stedet er Snøde Hesselbjerg på den nordlige del af Langeland. Huset blev solgt i 1966 og er stadig i samme families eje, indvendig står det ret spartansk og udvendig nøjagtig som i 1920. Huset er under 20 m2 men grunden over 2100 m2. Lidt om størrelsen viser det, at der på hver af de 5 bænke var plads til 5 børn på hver. Tak for tilsendte fotos og oplysninger fra min gode forbindelse på Langeland.